Psykologsamtaler

og forældrerådgivning

Få hjælp, der hvor det passer dig

Jeg tilbyder psykologsamtaler og rådgivning både fysisk i København og online. Du kan derfor nemt få hjælp uanset hvor i landet du befinder dig og du behøver ikke bekymre dig om at komme ud ad døren med dit lille barn (eller børn) på et bestemt tidspunkt. Du kan også have dit barn hos dig under samtalen, hvis du ønsker. Hvis du ønsker at have samtalen i dit eget hjem, kommer jeg gerne ud til dig mod et mindre kørselstillæg. Denne mulighed er dog kun i København.

 

Fysiske samtaler i København

Mandag, tirsdag, lørdag/søndag foregår samtaler på mit hjemmekontor på Else Alfelts Vej 106, 2300 København S, kun få minutters gang fra Vestamager metrostation.

Onsdag og fredag foregår samtaler på Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K, få minutters gang fra Nørreport station. Min praksis er her en del af Klinik Søgaard, som er et lille klinikfællesskab med forskellige behandlere i varme og indbydende omgivelser. Du kan læse mere om klinikken her: https://kliniksoegaardcph.dk/

 

Samtaler online

Med onlineterapi kan du få samtaler og samtidig være i dine egne trygge rammer eller lige, hvor det passer dig. Det er nemt og fleksibelt. Forskningen peger desuden på, at effekten af onlineterapi er den samme som ved fysisk fremmøde. Mange oplever det som en hjælpsom og brugbar måde at mødes på, hvor du får lige så meget ud af det, som hvis man sidder fysisk over for hinanden. De fleste bliver positivt overraskede over, hvad onlineterapi kan give dem. Mange oplever også, at kontakten igennem skærmen er lige så tæt og fortrolig, som den personlige kontakt. Vi kan tale om de samme emner, som vi ellers ville gøre, hvis vi sad fysisk overfor hinanden.

Ønsker du at være i dine egne trygge rammer, men vil samtidig gerne mødes fysisk, tilbyder jeg også samtaler i dit eget hjem, dog kun i København.

Hvordan foregår det?

Metodisk er jeg inspireret af en terapiform, der hedder ACT, som står for Acceptance and Commitment Therapy. Jeg vil altid tilpasse terapien til den enkelte, så jeg anvender også andre terapeutiske retninger, hvis jeg vurderer, at det kan være hjælpsomt for dig. Fælles for dem alle er, at de er evidensbaseret, hvilket betyder at det er videnskabeligt bevist, at de har en effekt.

Når vi arbejder med samspillet mellem dig og dit barn, trækker jeg på udviklingspsykologi, neurovidenskab og en tilknytningsteoretisk forståelse. Jeg bestræber mig på at være din guide til forståelse og udvikling, og vil samtidig tilbyde konkret rådgivning, når det er relevant.

Du kan booke en enkelt samtale eller et forløb.

Det er altid op til dig, om du føler jeg er den rette til at hjælpe dig.

Få hjælp til

  • Bekymringer og stress i graviditeten
  • Belastningsreaktion
  • Fødselsdepression
  • Tvillinger og tvillingeforældreskabet
  • Forældrerollen
  • Dårlig trivsel hos dig eller dit barn
  • Konflikter i familien
  • Udfordringer som enlig forælder
  • Personlig udvikling
  • Tab og sorg
  • Livskriser
  • Depression
  • Angst
  • Stress
  • Balance i arbejds-/familieliv

Har du brug for at høre mere eller ønsker du at bestille en tid? 
Jeg tilbyder tider både hverdage, aftener og weekender. 

Rådgivning

Jeg tilbyder rådgivning på mail eller telefon (15 min.).
Skriv til mig på info@majanystrom.dk for at aftale et tidspunkt.